Formålet med nærværende oversigtsartikel er at undersøge den stigende digitalisering og deling af personlige informationer i sundhedsvæsenet, samt hvilke etiske udfordringer denne udvikling har for den enkelte borger. Mere præcis vil vi rammesætte denne diskussion i en dansk kontekst eksemplificeret ved Det Fælles Medicinkort. Det Fælles Medicinkort er en obligatorisk database for danske borgere indeholdende informationer om patienters medicinske historie to år tilbage. Denne database kan tilgås af en bred vifte af sundhedsprofessionelle i Danmark.På trods af lovede sundhedsmæssige fordele, (...) såsom en højere grad af sikkerhed i forbindelse med medicinering, en øget effektivisering af sundhedsvæsenet og dermed besparelser på de offentlige budgetter, plæderer vi i artiklen for, at implementeringen af Det Fælles Medicinkort kompromitterer den enkeltes privathed. Den enkelte borger er ikke i tilstrækkelig grad informeret om brugen af Det Fælles Medicinkort. Ydermere finder vi ikke, at borgerens autonomi i forhold til indholdet af personlige oplysninger i Det Fælles Medicinkort er opretholdt på en tilfredsstillende måde.Artiklens primære perspektiv er deontologisk, men for at nuancere vores diskussion inddrages lejlighedsvist også utilitaristiske argumenter. Endvidere inddrages i artiklen Helen Nissenbaum, Tom L. Beauchamp og James F. Childress samt John Rawls. I artiklen vil tre konkrete problemstillinger blive diskuteret i relation til Det Fælles Medicinkort: Deler vi relevante og passende data? Er distributionen af disse data til en så bred vifte af sundhedsprofessionelle på sin plads? Og slutteligt: Er den enkelte borgers beslutningsdygtighed, og dermed mulighed for autonomi i forhold til personrelaterede informationer, tilstrækkelig.Nøgleord: digitalisering, privathed, Danmark, sundhedsvæsen, Det Fælles MedicinkortEnglish summary: The right to privacy in Danish healthcareThe scope of this paper is to assess the growing digitalization of personal information in healthcare and the ethical challenges this development poses to the citizen. Specifically the paper discusses the right to privacy in a Danish context, namely in relation to the use of The Shared Medical Record. The Shared Medical Record is a default digital health record consisting of every patient’s medical history for the previous two years, accessible to a broad range of health professionals in Denmark.In this paper we discuss three aspects of The Shared Medical Record, primarily from a normative point of view: 1) Are the personal data shared by The Shared Medical Record relevant and appropriate? 2) Is the distribution of this information to the current array of health professionals appropriate? And 3) Does The Shared Medical Record adequately support and account for the quorum and autonomy of the individual citizen with regards to personal information?We argue that, advantages such as heightened security, efficiency and convenience aside, the citizens’ right to privacy is to some extent compromised by the terms and use of this record. The citizen is not extensively informed on the use of the record, and does not hold a sufficient degree of autonomy over the content and distribution of their personal data. The primary ethical perspective of the paper is deontological, but in order to properly nuance our stance we have chosen to include traditionally utilitarian points of view throughout our discussions.In the paper we introduce Helen Nissenbaum’s notion of contextual integrity in order to thoroughly assess the service’s ethical implications for Danish citizens and their future privacy, as well as points from John Rawls, Tom L. Beauchamp and James F. Childress. (shrink)

"For at kunne leve og virke og for at kunne planlægge vort eget liv på længere sigt, må vi tage stilling til livets tre hovedproblemer: Hvad kan vi vide? Hvad tør vi håbe? Og hvad skal vi gøre? Det er netop disse problemer, de store filosoffer har tænkt igennem langt mere dybtgående og grundigt, end man sædvanligvis har mulighed for at gøre det." I en vis forstand er vi alle sammen filosoffer, for vi har alle et bestemt livssyn, om vi (...) er klar over det eller ej. Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog beskriver ikke blot forskellige livssyn, som er opstået gennem filosofihistorien i løbet af de sidste mange århundreder. Han giver også en definition af begrebet livssyn, som de fleste vil kunne relatere til og få til at give mening i forhold til deres eget liv. Bogen "De store tænkere og vort livssyn" fra 1963 henvender sig til enhver, der har interesse for livets store og små spørgsmål og forskellige filosoffer og idéhistorikeres tilgang dertil. Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989. (shrink)

I bogen "Den store humor" undersøger Harald Høffding humoren som livsanskuelse. "Den store humor" er ifølge Høffding en etisk livsholdning, som et menneske kan leve sit liv efter. Inspireret af filosoffen Søren Kierkegaards stadieteori karakteriserer Harald Høffding humoren som et etisk standpunkt, der nægter at anerkende den kristnes tragiske syn på livet. I stedet formår humoristen, at balancere livets lyse og skyggefulde sider. Humoristen lever sit liv med åbne øjne og har derfor blik for såvel verdens komik som tragik. Harald (...) Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza. (shrink)

Healthcare apps er blevet en omfattende industri. Vi kan ganske gratis downloade tusindvis af apps, som sætter os i stand til at monitorere alt fra vores fysiske form til vores mentale velbefindende, og vi kan gennem denne monitorering, producere endeløse datamængder og viden om os selv og vores liv – altså skabe et «monitoreret mig». Men hvordan forholder vi os til denne mulighed? I nærværende artikel tages udgangspunkt i foreløbige resultater fra et igangværende ph.d. projekt, hvor brugen af apps og (...) biofeedback anvendes i praksis, til at belyse en stigende stressproblematik blandt lærere i den danske folkeskole. Artiklens ærinde er, at tematisere de normer og fortolkningsrammer, som kommer til syne, når aktørerne selv italesætter sit «monitorerede mig» og hernæst diskutere, i hvilken position, disse normer og tolkninger af teknologien i anvendelse, bringer aktøren. Er «det monitorerede mig» en mulighed for frisættende autonomi – en empowerment? Eller bidrager monitoreringen i stedet til individualisering eller patologisering, hvor vi gennem ejerskabet af vores egen fortælling, producerer et overansvar for eksempelvis hvilken behandling vi skal modtage, eller hvordan vores arbejdsmiljø bør være?Nøgleord: Etik, humanistisk sundhedsforskning, selvmonitorering, Ecological Momentary StorytellingEnglish summary: The Monitored Me - empowerment or pathologization?Healthcare apps have become a major industry. We can freely download thousands of apps, that enable us to monitor everything, from our physical condition to our mental well-being, and we can through the monitoring produce endless amounts of data and knowledge about our inner selves and our lives - creating a “monitored me”. But how is this technological possibility dealt with, in practice? The present article presents and discusses results from a case study in which apps and biofeedback were used to illuminate an increasing stress problem among teachers in the Danish preliminary school system. The focus of the article is to analyze the self-interpretation framework that appears when the users of the technology articulate the "monitored me” and hereafter discuss how these self-interpretations position the user. Is “the monitored me” an opportunity for liberating autonomy – for empowerment? Or does it contribute to individualization or pathologization? (shrink)

I denne artikel undersøges kroniske patienters beslutninger om forsøgsdeltagelse og betydningen af deltagerinformation. På baggrund af et års feltarbejde på fire danske forskningsklinikker argumenterer jeg for, at de observerede patienter opererer efter andre logikker, når de tager beslutninger om at deltage i kliniske forsøg, end hvad der antages i den gældende forskningsetiske regulering. Feltarbejdet fulgte et klinisk lægemiddelforsøg og inkluderede observationer af forsøgskonsultationer; interviews med investigatorer, projektsygeplejersker, forsøgsdeltagere og virksomhedsrepræsentanter; samt en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de danske forsøgsdeltagere. Resultaterne (...) indikerer, at for en gruppe af erfarne forsøgsdeltagere handler beslutningerne om forsøgsdeltagelse ikke om forsøget i sig selv, men om at opretholde en nær relation til forskningspersonalet. Disse patienter orienterer sig ikke efter deltagerinformation, men i forhold til tillidsrelationer. De agerer ikke som autonome individer, men oplever, at de er afhængige af sundhedssystemet. De udtrykker altruistiske motiver, men håber samtidig, at forsøgsdeltagelse vil give dem bedre helbredskontrol. For dem er forsøgsdeltagelse blevet en måde at leve med kronisk sygdom. Mulige implikationer af denne situation diskuteres, idet det understreges, at tillidsfulde relationer er en forudsætning både for god behandling og god forskning, men at de tætte relationer samtidig kan bevirke, at patienter bliver mindre kritiske, i forhold til hvilke forsøg de accepterer at deltage i, og at en bevidsthed om forsøgsrelaterede risici fortrænges fra forsøgssituationen.Nøgleord: informeret samtykke, deltagerinformation, deltagermotivation, kliniske forsøg, kronisk sygdom, DanmarkEnglish summary: Informed consent in clinical trials: technicalities, trust and intimate relationshipsThis article explores decisions about clinical trial participation in a group of patients with chronic conditions, focusing especially on motivation for trial participation and trial information. Based on ethnographic research in four Danish hospitals in conjunction with a clinical drug trial, I argue that these patients’ decisions follow logics other than those anticipated in research ethics regulations. I build on observations, interviews with physician-investigators, project nurses, patient-participants and trial sponsors, and a survey of the participants. The results indicate that for a group of experienced trial participants, trial information plays a very limited role because their decisions do not concern the trial per se but the sustainment of a close relationship with the research staff. They do not act as autonomous individuals weighing pros and cons based on the written information they receive. Rather, they feel dependent on the healthcare system and navigate in trust relations. For them, trial participation has become a way of living with chronic disease. I discuss implications of this situation underlining that trustful relationships constitute a precondition for high quality chronic care and research, yet the social dynamics may also lead patients to pay less attention to risks associated with trial participation. (shrink)

I 2007 gennemførte forbundskansler Angela Merkel en sundhedsreform der blandt andet indebærer, at tyske borgere ikke frit kan afgøre, om de vil deltage i forebyggende programmer, da et fravalg kan medføre økonomiske konsekvenser. Hermed udvider den tyske stat sin ret til at gribe ind i borgernes liv, når det handler om sekundær forebyggelse, fx i form af screening for kræftsygdomme. Dette kan være problematisk da den bedst tilgængelige evidens viser at tre igangværende kræftscreeningsprogrammer ikke kun har gavnlige virkninger, men også (...) betydelige skadelige virkninger. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvilke holdninger eksperter, politikere og sundhedsmyndigheder i Danmark har til tvang og/eller belønning i forbindelse med screening for kræftsygdomme, og om de ville støtte eller fraråde en tysk model i det danske sundhedsvæsen.Der blev foretaget enkeltinterviews med strategisk udvalgte eksperter. Interviewene blev transskriberet og analyseret med en fænomenologisk analysemetode, og derefter analyseret og diskuteret i forhold til utilitaristisk og deontologisk etik, samt evidensen vedrørende de tre eksisterende kræftscreeningsprogrammer i Danmark.Alle informanterne var kritiske over for det tyske forslag. Til gengæld blev forholdet mellem de gavnlige og skadelige virkninger af kræftscreening vurderet meget forskelligt. Manglen på enighed, uklare udtalelser og ikke-stringent terminologi bestyrkede vor konklusion; at det danske sundhedsvæsen for det første ikke bør følge den tyske kurs og, for det andet, at man bør være kritisk over for implementering af screeningsprogrammer for kræftsygdomme. Hvis forebyggende initiativer kan være mere til skade end gavn, bør de altid overvejes nøje i lyset af sundhedsvæsnets oprindelige intention om at hjælpe og beskytte det enkelte menneske. (shrink)

How should we evaluate the global protests against the financial crisis from 2011 and onwards? Do demonstrations on central squares such as Syntagma, Puerta de Sol and Zucotti Park point towards alternative democratic models beyond representative democracy? This article identifies a schism between the protests as events and the protests as self-organisation. Whereas the protests as events remains the dominant interpretation of the protests – delivered with negative connotations by Ivan Krastev and with positive consequences by Slavoj Žizek and Alain (...) Badiou – this article will investigate the protests as self-organisation by emphasizing some of the many examples of autonomous political institution-building and creation of permanent structures of political participation, which have appeared as natural continuations of the protests. I argue that the protests as self-organisation can be seen as re-actualisations of the practices and ideals of council democracy as interpreted by Hannah Arendt and Cornelius Castoriadis. By interpreting the protests through the prism of council democracy, I argue that the manifold political and societal initiatives that have appeared in the wake of these protests attempt to realise a specific notion of democratic autonomy and political freedom. (shrink)

Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før. -/- Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af en (...) udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden. -/- Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko. (Tekst fra pressemeddelelse) -/- Filosofi kræver universel gyldighed og en frigørelsesfilosofi må derfor kræve frigørelse for alle mennesker. Frihed er dog meget ulige fordelt, og frigørelsesfilosofi tager følgelig parti for dem, der mest tydeligt er ekskluderede fra samfundsmæssige goder og politiske rettigheder: Den tredjeverdens fattige under den globaliserede kapitalisme, oprindelige folk og farvede i racistiske samfund, kvinder i mandschauvinistiske kulturer, illegale immigranter m.fl.. -/- I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer. -/- Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent. -/- Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum. -/- Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008. (Bogens bagside tekst - udvidet version). (shrink)

Inheritance is about cold cash and warm emotions. On a macroeconomic level inherited wealth is a source of inequality, but on a personal level it is a gift between relatives that can involve gratitude, but also a sense of obligation and duty continuity, but also conflicts. These perspectives often clash in public discussions about inheritance law and taxation. This article discusses the implicit notions about inheritance and their relationship to positions in the public debate in three Danish filmic works: Per (...) Fly’s Inheritance (2003), first season of the TV-series The Heirs (2014) and Christian Sønderby Jepsen’s The Will (2011). (shrink)

"Mennesket behøver ikke at reflektere på sin egen selvstændiggørelse, det behøver ikke at reflektere på den opgave at blive sig selv, det har bare at realisere sig i den suveræne livsytring, så sørger livsytringen – ikke refleksionen – for at mennesket er sig selv. Kierkegaard tager fejl, når han mener, at kun med en religiøs refleksion kan mennesket løse opgaven at blive et selv, som om vi ikke var udstyret med suveræne livsytringer, der løser opgaven for os." Uddrag fra bogen (...) 'Opgør med Kierkegaard' er Løgstrups hovedværk om Søren Kierkegaard. Den flankeres i Løgstrup Biblioteket af den mindre udgivelse 'Kierkegaards og Heideggers eksistensanalyse og dens forhold til forkyndelsen'. "Det vidunderlige ved den danske teolog K. E. Løgstrups bog ' Opgør med Kierkegaard' fra 1968, som nu bliver genudgivet, er, at han tager Kierkegaard alvorligt. [...] han ser, at der er behov for et opgør med den tænker, som han selv fra sin ungdom har været stærkt påvirket af. Det opgør gennemfører han overbevisende og klart." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Rune Lykkeberg, Politiken "Der er drama for alle pengene og infight med Kant og Heidegger i K.E. Løgstrups 'Opgør med Kierkegaard', der har næstekærligheden og den etiske fordring i centrum" Information, Peter Tudvad. (shrink)

Frode Jakobsen søger i "Nietzsches kamp med den kristelige moral" at forstå den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900). Det gør Jakobsen blandt andet med udgangspunkt i Nietzsches person, oplevelser, psyke, som han kombinerer med hans værker for at sammenfatte udviklingen i Nietzsches moralske tænken. Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt (...) for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik. (shrink)

Editions of difficult, obscure Latin philosophical texts from the Middle Ages rarely receive reviews in general History of Philosophy journals. An exception might be made for an important new editi...

The focus of this article is on representations of irregular migration in a Scandinavian context and how irregular migrants are constructed as a target group. A common feature in many European states is the difficult attempt to navigate between an urge for control and respecting, upholding and promoting humanitarian aspects of migration management. Legitimizing policies therefore become extremely important as governments have to appease national voters to remain in power and have to respect European regulations and international conventions. Doing so (...) raises questions of social, political and economic rights, of moral obligations, of sovereignty, and of equity, as well as of how to define target groups and legal and categorical statuses into the debates. Having a backdrop in the theoretical framework of Carol Bacchi, Anne Schneider and Helen Ingram and Giorgio Agamben, this article looks at how policy problematizations and constructions of target populations guide and legitimize particular policy approaches and may end up marginalizing and excluding groups in society and ultimately become a challenge for democracy.Dansk abstract: Legitimering af politik: Hvordan politiske tilgange til irregulære indvandrere formuleres og legitimeres i SkandinavienFokus i denne artikel er på repræsentationer af irregulær migration i en skandinavisk kontekst og hvordan illegale indvandrere er konstrueret som målgruppe. Et fælles træk i mange vesteuropæiske nationalstater er det svære forsøg på at navigere mellem kontrol og samtidig respektere, forsvare og fremme humanitære aspekter af migrationsstyringen. At legitimere den givne politik er derfor blevet særdeles vigtigt fordi regeringerne er nødt til at formilde de nationale indvandringsskeptiske vælgere for at forblive ved magten og er nødsaget til at respektere europæiske regler og internationale konventioner. Dette italesætter en diskussion om sociale, politiske og økonomiske rettigheder, af moralske forpligtelser, af suverænitet, af at definere målgrupper og juridiske statuskategorier i debatterne. Artiklen har baggrund i en teoretisk ramme som er udstukket af Carol Bacchi, Anne Schneider, Helen Ingram og Giorgio Agamben. Artiklen ser på, hvordan politiske problematiseringer og konstruktioner af målgrupper vejleder og legitimerer bestemte politiske strategier og kan ende med at marginalisere og udelukke grupper i samfundet og i sidste ende blive en udfordring for demokratiske principper som sådan. (shrink)

Når politikere truer kontanthjælpsmodtagere, flygtninge forvises til teltlejre, og vi skal assimileres til bestemt dansk kultur, er det den samme voldelige struktur, der reproduceres, når forældre begår vold mod børn. Psykoanalysen forklarer sammenhængen mellem institutionel vold og vold i relationer.

The article examines the relation between experience and language. By drawing on the work of Heidegger and others, its objective is to defend the idea that experience is protolinguistic: language begins and works within experience itself. Through a study of different traits in experience – e.g. movement, negativity, trying, being marked, changing –, the investigation challenges scientific, metaphysical, and everyday conceptions of experience as well as the idea of language as system and communication, and it suggests a widening of the (...) concept of experience in order to help understanding how experience, thought, language, and use of language are intertwined. (shrink)

The purpose of this paper is to reflect on how the Corona pandemic might influence human understanding of our position of being in the world. In the first part of the paper, we present how a pandemic can be under- stood in relation to our society and our educational system. Then, we will present problems and questions highlighted by the pandemic and the kind of transformations needed to address these problems. The core ele- ments that require transformation are the understanding (...) of the essence of man or the human condition, the understanding of what caring for nature and even a pandemic means, and how to measure human action and values. (shrink)

Filosofisk værk om kærlighed med udgangpunkt i personalismen.

Indledning -- Nihilisme. Kunst ; Uddannelse ; Ontologi -- Ontologi. Musik ; Musikdidaktik ; Pædagogik -- Konklusion.